Vedtægter for foreningen “Dirty Boots Linedancers”.
§1 Navn og formål.
Foreningens navn er Dirty Boots
Formålet er at tilbyde, samt at udbrede kendskabet til linedance, samt fremme socialt samvær og fælles arrangementer inden for linedance relaterede rammer.
Foreningen har hjemsted i Bornholms Regionskommune.
§2 Medlemsforhold.
Stk. 1: Foreningen er tilsluttet DGI-Bornholm.
Stk. 2: Som medlem kan optages enhver, der vil indordne sig under foreningens vedtægter. Optagelse sker ved henvendelse til foreningens bestyrelse. Kontingentet, betales forud for ½ år ad gangen pr. d. 1/8 og 1/1. Et medlem er forpligtiget til at betale dette ½ års kontingent. Såfremt dette ikke sker ophæves medlemskabet.
Stk. 3: Medlemmer optages som aktive, juniorer og støttemedlemmer.
Stk. 4: Stemmeberettigede og valgbare er alle myndige medlemmer.
Stk. 5: Medlemmer hæfter ikke for gæld som foreningen påtager sig.
Stk. 6 : Medlemskabets ophør medfører ikke krav på andel i foreningens formue.
Stk. 7: Bestyrelsen kan til enhver tid udnævne et æresmedlem i Dirty Boots, såfremt den udnævnte har ydet en særlig indsats for klubben. Æres medlemskab indebærer de samme rettigheder som aktivt medlemskab.
§3 Generalforsamling.
Stk. 1: Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i første kvartal. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og indkaldes med mindst 14 dages varsel ved opslag på Hjemmeside og Facebook.
Stk. 2: Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Stk. 3: Dagsorden for ordinær generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:
1. Valg af stemmetællere
2. Valg af dirigent
3. Valg af referent
4. Formandens beretning
5. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse
6. Behandling af indkomne forslag
7. Valg til bestyrelsen:
a. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer (ulige år)
b. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (lige år)
8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
9. Valg af 1 bilagskontrollant (valget gælder i 2 år)
10. Eventuelt
Stk. 4: Alle afgørelser med undtagelse af vedtægtsændringer (§7) afgøres med almindeligt stemmeflertal. Afstemninger sker ved almindelig håndsoprækning, med mindre der kræves skriftligt afstemning af mindst ét medlem.
Stk. 5: Stemmeberettigede medlemmer har hver én stemme. Der kan stemmes med fuldmagt. Der må højst medbringes én fuldmagt, pr. fremmødte medlem.
Stk. 6: En lovlig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede.
Stk. 7: Kun tilstedeværende medlemmer af foreningen, samt medlemmer som har givet skriftligt tilsagn om af lade sig opstille, kan vælges.
§4 Ekstraordinær generalforsamling.
Stk. 1: Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når mindst 25 % af medlemmerne ønsker det, eller bestyrelsen finder det nødvendigt.
Stk. 2: Ønske om ekstraordinær generalforsamling skal fremsendes skriftligt til formanden med angivelse af dagsorden. Formanden har herefter pligt til at indkalde til den ekstraordinære generalforsamling senest 14 dage, efter ønsket er fremsendt. I øvrigt gælder samme regler som ved ordinær generalforsamling.
§5 Bestyrelsen.
Stk. 1: Klubben ledes af bestyrelsen, som består af en formand, en kasserer, en sekretær og to bestyrelsesmedlemmer. Det er formanden eller kasserer, som tegner foreningen. Bestyrelsen vælges, som under §3 stk 3 pkt. 7 anført, ved almindeligt stemmeflertal, og konstituerer herefter sig selv.
Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen er beslutningsdygtig ved min. 3 fremmødte bestyrelsesmedlemmer, såfremt alle bestyrelsesmedlemmer er indkaldt.
Stk. 2: Bestyrelsen mødes når det skønnes nødvendigt, normalt en gang om måneden eller når et bestyrelsesmedlem over for formanden kræver et møde afholdt.
Stk. 3: Suppleanter og danseinstruktører bør deltage i bestyrelsesmøderne, dog uden stemmeret.
§6 Økonomi.
Stk. 1: Regnskabsåret følger kalenderåret.
Stk. 2: Bilagskontrollanterne har til en hver tid adgang, til klubbens regnskaber og kan foretage bilagskontrol efter behov. Bilagskontrollantberetning skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage inden generalforsamlingen. Genvalg af bilagskontrollanter kan fortages.
Stk. 3: Dirty Boots’ midler anbringes i henhold til bestyrelsens beslutninger.
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter kontingent.
Klubben hæfter alene med egen formue.
§7 Vedtægtsændringer.
Stk. 1: Ændringer af vedtægterne kan vedtages på enhver ordinær og ekstraordinær generalforsamling når forslaget er indsendt rettidigt og ved almindelig flertals afgørelse.
§8 Andre bestemmelser.
Stk. 1: Enhver træning og ophold i Dirty Boots’ regi foregår på den enkeltes eget ansvar.
Stk. 2: Opløsning af Dirty Boots kan ske på to af hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 8 dages mellemrum. På den første generalforsamling skal opløsningen godkendes ved at mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for opløsningen. Ved den anden generalforsamling er almindeligt stemmeflertal tilstrækkeligt til at vedtage foreningens opløsning.
Stk. 3: I tilfælde af foreningens opløsning går de eventuelle overskydende midler til dans på Bornholm, inden for DGI-Bornholm.
Stiftende generalforsamling foregik onsdag d. 17. maj 2000 i “Dude’s Heaven Saloon”, Lundsgårdsvej 4, Nyker – 3700 Rønne.
Sidste ændring af vedtægterne blev vedtaget ved den ordinære generalforsamling søndag d. 18 marts 2018.
(ændringer noteret af referent Karsten Rasmussen).