Dirty Boots historie

Hvem er vi ?

Det hele startede i år 1999 i en garage på en gård i Skarpeskade.

Lone Darling og hendes familie var lige flyttet til øen fra Sjælland, og Lone, som havde undervist i linedance tidligere, begyndte snart at lære kammeraterne fra western-rideklubben nogle trin.

Det blev meget hurtigt populært, og i maj 2000 var der ca. 40 dansere. Der var nu basis for at stifte en forening, og den kom til at hedde Dirty Boots.

For at skaffe flere medlemmer til foreningen og for at øge interessen for linedance, forsøgte foreningen sig med et Åbent Hus arrangement i august 2000. Det resulterede i 50 nye medlemmer ! Det førte dog lidt pladsproblemer med sig, så Lone og hendes mand Ken satte en hel staldbygning i stand til formålet.

Klemens Kro.

I marts 2003 købte Lone og Ken den tidligere “Klemens Kro” med henblik på at skabe de perfekte rammer for foreningens medlemmer,

Den store sal og det ny-istandsatte dansegulv er helt perfekt til danseundervisningen.

Lone og Ken har formået at skabe den helt rigtige stemning på kroen, og som forening er vi ovenud tilfredse med vores “klublokaler”.

I 2013 solgte Lone og Ken Klemens Kro, og vi gik i gang med at finde nye lokaler, så andet halvår 2013 starter vi med at danse i Rådhuset på Hasle Torv.

Vi har danselokaler i Hasle, Listed, Rønne, Nexø og Aakirkeby